Om Landstræf

Landstræf er et lederarrangement, der afholdes hvert andet år. Det er et arrangement med plads til udfoldelse, udvikling og sjov, hyggeligt samvær med spejdervenner. Landstræf og Landsmøde adskiller sig ved, at på landsmøde gennemgår vi de politiske linjer i KFUM-Spejderne, ligesom der er valg til Hovedbestyrelsen. På Landstræf er der ingen beslutninger, der skal stemmes igennem, der er der kun fokus på fællesskab, udviklende leder-arbejde og inspiration til spejderarbejdet.

Formål

  • Gøre status over landsorganisationens strategiske indsatser
  • Skabe fællesskab på tværs af KFUM-Spejderne i Danmark
  • Fejre succeser 

Mål

Landstræf 2023 skal både indeholde programpunkter, hvor man kan sætte sit aftryk på KFUM-Spejderne i Danmark. Programpunkter som er fællesskabende på tværs af KFUM-Spejderne og programpunkter, hvor man kan lære nyt – og så skal det selvfølgelig indeholde en masse gode spejderaktiviteter.

Det tilstræbes, at programmet på Landstræf vægtes anderledes end Landsmødet, så de to arrangementer adskiller sig fra hinanden. Men at der stadig er en tydelig sammenhæng mellem Landsmødet og Landstræf.

Målgrupper

Primær målgruppe: Korpsets ledere og rovere fra 15 år og opefter.

Det vil altså sige, at hvis du er 15 år eller ældre, er du velkommen på Landstræf. Vi lover, at der er noget for alle aldersgrupper som ledere og rovere. Du kan f.eks deltage hvis du er:

  • Gruppeledelser som bruger Landstræf som en weekend med anerkendelse af ledergruppen
  • Rovere og ledere, som enten ønsker at blive klogere på KFUM-Spejderne eller deltager i Landstræf for at mødes med spejdervenner

Dato

1.- 3. september 2023

Sted

Steensgaarden, Houens Odde

Tema

Temaet for Landstræf 2023 skal tale ind i drøftelserne om, hvad det vil sige at være KFUM-Spejder, herunder KFUM-Spejdernes formål, ledelsesgrundlag og spejdermetoden. Derfor har vi udviklet følgende tema:

Temaet for Landstræf 2023 er: “Sammen former vi godt spejderarbejde”

Det har vi gjort, fordi:

  • Vejen til flere spejdere går gennem godt spejderarbejde (det skal være sjovt, spændende og udfordrende) 
  • Vejen til flere frivillige (ledere/voksne) går gennem god organisering 
  • Formålet med spejder er at udvikle os som personer (børn og unge)
  • Og fordi Landtræf og Landsmøde adskiller sig ved, at Landstræf er der, hvor vi gør noget sammen

Vigtige nøgleord: sammen, gøre noget aktivt, godt spejderarbejde med høj kvalitet 

Det er med udgangspunkt i de overvejelser, at der er sammensat et fyldt program med noget for enhver smag. 

Fredag bydes der på lejrbål og en hyggelig velkomst.

 Lørdag formiddag er formålet i centrum. Og så bliver der selvfølgelig aktiviteter for en bred smag repræsenteret fra alle afkroge af spejderdanmark. Lørdag aften bydes der op til sang, når Houens Odde fyldes af underholdning i flere forskellige udgaver. 

Søndagen sluttes af med et brag, hvor der skal spilles rollespil om den gode spejdergruppe. 

Menu