Spejderpasset: Din personlige guide gennem spejdermetoden

På årets landstræf introducerer vi Spejderpasset! Læs mere om det her.

Spejderpasset er udviklet af Giv et år-spejder Kirstine.

Til Landstræf 2025 får du udleveret noget helt særligt, når du ankommer: Dit eget spejderpas.

Passet er din personlige følgesvend gennem weekenden – og gør det tydeligt, hvordan spejdermetoden er en del af alt det, vi laver. Hver gang du deltager i en aktivitet, hvor en af spejdermetodens otte principper er i spil, får du et klistermærke, du kan sætte i passet.

Du kan bruge det til at følge med i, hvilke metoder du allerede har mødt – og hvilke du stadig mangler at dykke ned i. Og ja, det bliver produceret i en størrelse, der passer perfekt i din uniformslomme eller et par (rimeligt tomme) Fjällrävenbukser.

Spejderpasset er ikke bare et souvenir – det er en påmindelse om, hvad der gør spejderarbejdet særligt. Og du får selvfølgelig lov til at tage det med hjem som dokumentation for det, du har lært, reflekteret over og prøvet af.

Landstræf 2025 er din mulighed for at blive inspireret, udvikle dig som leder – og samle hele spejdermetoden ét klistermærke ad gangen.

🚍 Har du brug for transport? Du kan bestille bus t/r fra Fredericia Station for kun 50 kr., når du tilmelder dig.

🔗 Tilmeld dig nu via https://kfumspejderne.dk/event/landstraef-2025-2/

Læs også

Menu